
Sommeliére
Monsieur Jaques Magnon

"Hvis glasset er tomt, blev der hældt for lidt op"
Baggrund
Jacques Magnon er uddannet sommeliér – eller som han selv ynder at formulere det: "Jeg er ikke uddannet... jeg er gæret."
Ifølge familiens overleveringer blev Jacques født i en vinkælder i Bourgogne, hvor jordemoderen angiveligt klippede navlestrengen med en proptrækker. Han voksede op på det legendariske vinslot Château LaLaFit de Burgonne, hvor han allerede som femårig kunne kende forskel på egetræ fra Limousin og egetræ fra Allier – alene på duften af savsmuldet.
Som otteårig blev han sat til at vende vinflasker i kælderen. Som tiårig begyndte han at rette de voksne smagspaneler. Som tolvårig havde han udviklet den uvane altid at dufte til vand, før han drak det.
Siden har han aldrig set sig tilbage.
Jacques påstår selv, at han har rådgivet vinproducenter i Frankrig, Italien, Spanien og "et sted i Jylland, hvor de egentlig lavede kartofler." Ingen har endnu kunnet be- eller afkræfte historien.
Hans smagssans er legendarisk. Han kan angiveligt smage forskel på en Grand Cru fra Bourgogne, en italiensk Amarone, en chilensk Cabernet – og ugens tilbud fra Sparkøbmanden.
Han kan ovenikøbet fortælle dig, hvilken vej vinden blæste den dag druerne blev plukket. ...om det passer, er en helt anden historie.
Når Jacques får et vinglas i hånden, forsvinder tid og sted. Det, der for andre blot er "en flaske rødvin", udvikler sig hurtigt til en fortælling om romerske munke, franske konger, vinlus, kalkholdig jord, egetr æsfade, månefaser, druernes følelsesliv og en vinbonde ved navn Jean-Claude, som efter sigende aldrig gik på kompromis med terroiret.
Ingen ved, om Jean-Claude nogensinde har eksisteret.
Jaques omtales kærligt blandt venner som "Vinens Wikipedia."
Hans største fornærmelse er at høre nogen sige:
"Den smager egentlig bare af vin."
Hans største kompliment er, når gæsterne efter hans 25 minutter lange introduktion glemmer at drikke vinen, fordi de stadig lytter.
Jacques lever efter tre urokkelige principper:
-
En vin skal aldrig drikkes – den skal opleves.
-
Hvis glasset er tomt, blev der hældt for lidt op..
-
Og husk: Man skal aldrig diskutere politik med et glas vin i hånden......man risikerer jo at spilde den.