top of page
Kogtvedsund Nyhedsmagasin Logo.png

Kogtvedsund Nyhedsmagasin har vokseværk!

Forfatters billede: Mogens Nielsen
Mogens Nielsen
for 4 timer siden
2 min læsning

Det begyndte egentlig ganske uskyldigt.


En enkelt artikel hist, et billede dér – og pludselig mente nogen, at Kogtvedsund Nyhedsmagasin var blevet et rigtigt medie. Rygtet spredte sig hurtigere end duften af frikadeller en tirsdag aften, og før redaktionen fik sat kaffekoppen ned, væltede ansøgningerne ind.

Derfor kan vi nu – med en vis stolthed og en anelse nervøsitet – præsentere vores læsere for ikke færre end fire nye medarbejdere. For sandheden er, at livet på Kogtvedsund er blevet alt for omfattende til, at én redaktør kan holde styr på det hele.


Mad er en hjørnesten i fællesskabet, og heldigvis bliver der produceret imponerende mængder af den slags på Kogtvedsund. Derfor har vi nu ansat vores helt egen madanmelder - den tidligere så berømte italienske pizza bager  Lu

igi Pizzaiolo.

Luigi elsker god mad, men endnu mere elsker han at mene noget om den. Han vurderer ikke bare smag. Han bedømmer stemning, anretning, duften fra køkkenet, tallerkenens personlighed og kokkens mentale overskud.


Vi ved godt, at vores lokale kokke er glade for ros. Til gengæld bliver de måske knap så begejstrede for Luigis karakterbøger. Men mon ikke de overlever? Som Luigi selv udtrykker det:

"Jeg ved alt om at give sig selv point."



Vin bliver studeret med en alvor, der normalt kun ses ved internationale topmøder, og derfor har vi naturligvis fået vores egen vinekspert - Sommelieren Monsieur Jaques Magnon.

Det er en offentlig hemmelighed, at bebo-erne på Kogtvedsund holder af et godt glas vin. De overfyldte flaskekontainere taler deres eget tydelige sprog – og nej, der er ikke kun tale om syltetøjsglas.


Jacques kan angiveligt smage forskel på en Grand Cru fra Bourgogne og ugens tilbud hos købmanden. Om det passer, må tiden vise.



Livet byder også på store spørgsmål, små sorger og gode råd. Dem tager Gurli "Kom til mig" Johansen sig kærligt af.

"Jeg deler gerne ud af mine erfaringer med livet. Kan nogen sove lidt bedre efter at have læst et par sider af mine memoirer, så har jeg vel gjort dagens gode gerning."


Vi skal ikke lægge skjul på, at Gurli har et.. afslappet forhold til diplomati.  Som hun selv så yndefuldt sagde engang ”jeg er fløjtende ligeglad med GDPR  - jeg siger tingene som de er”!



Og så er der selvfølgelig den journalistiske disciplin, som ingen avis med respekt for sig selv kan undvære: Sladderen.


Den opgave er overladt til Mikro Muggi, der med mikrofon i den ene hånd og kamera i den anden vil holde skarpt øje med alt, hvad der rører sig. Om det handler om kendisser, naboer eller mystiske hændelser ved affaldsøerne, ingen kan føle sig sikre. Om historierne altid er sande? Det må læserne selv vurdere.

For at det hele ikke skal ende i hat og briller, får I på de næste sider mulighed for at møde magasinets nye medarbejdere lidt nærmere.


Vi håber, I vil tage godt imod dem. De tager hverken løn, pension eller frokostordning – men de forventer til gengæld at blive læst! Og helst også citeret.


God fornøjelse med den nyeste udgave af Kogtvedsund Nyhedsmagasin.

 

 



 
 
 

Kommentarer

Bedømt til 0 ud af 5 stjerner.
Ingen bedømmelser endnu

Tilføj en rating
bottom of page