Hvad er et seniorbofællesskab

Formålet med denne artikel er at give dig en fornemmelse af hvordan et bofællesskab defineres, og hvilke erfaringer man har kunnet udlede gennem forskellige udnersøgelser.

Et bofællesskab er en boligform med fællesskabet som sit omdrejningspunkt. Boligformen har været kendt i Danmark siden 1970´erne og kan i dag ses afspejlet i en bred vifte af forskellige typer af bofællesskaber.

Ved udgangen af 2021 fandtes over 400 bofælleskaber i Danmark med omkring 10.000 boligheder. Det svarer til 0,3 procent af boligmassen i Danmark. På Bofællesskab.dk findes en samlet oversigt over aktive bofællesskaber i Danmark.  

Bofællesskaber fokuserer på at bo med fællesskabet i centrum og dele hverdagslivet med andre. Bofællesskaber er i sin fysiske udformning kendetegnet ved tilhørende fællesfaciliteter, der sammen med sociale aktiviteter kan understøtte fællesskabet på tværs af beboerne.

Bofællesskaber har ofte et fælleshus med storkøkken, hvor der jævnligt afholdes fællesspisning og andre sociale arrangementer. Bofællesskaber kan bestå af individuelle boliger, med eget køkken og bad m.m. eller bestå af et kollektiv, hvor man som beboer ofte kun har sit eget værelse og derved deler køkken og bad/toilet med kollektivets øvrige beboere.

Positive effekter ved bofællesskaber

I udviklingen af et bofællesskab kan der tilsvarende med byggefællesskabet være forskellige grader af medindflydelse på det endelige byggeri forud for indflytning. Der eksisterer således alt fra færdigbyggede koncepter for bofællesskaber til selvgroede bofællesskaber, hvor borgere aktivt indgår i et byggefællesskab og bidrager til udviklingen af det kommende byggeri forud for indflytning.

Positive effekter for beboerne

Erfaringer viser, at boformen og det stærke fællesskab har mange positive effekter for beboerne. Naboskabet giver muligheden for en hjælpende hånd til børnefamilier med en presset hverdag og til de praktiske gøremål for de lidt ældre beboere.

Samtidig kan boformen understøtte en sundere økonomi, da man er flere om at dele udgifter til bl.a. drift og vedligeholdelse af bofællesskabet. 

Der er også mange eksempler på bofællesskaber, der prioriterer en bæredygtig og miljøbevidst livsstil f.eks. ved delebiler og fælles dyrkning af grøntsager.

Derudover kan det stærke fællesskab bidrage til en øget livskvalitet og forebygge ensomhed blandt beboerne. Dette kan særligt være af betydning for ældre og seniorer.

Positive effekter for byudviklingen

Etablering af bofællesskaber kan anvendes som et strategisk greb i udviklingen af en by eller et lokalområde. Et bofællesskab kan bl.a. medføre øget bosætning og tiltrækning af aktive borgergrupper, der kan bidrage til nyt liv og aktivitet i lokalområdet.

For eksempel ved at indgå aktivt i det lokale foreningsliv samt afholde arrangementer, der inviterer lokalområdets beboere ind i bofællesskabet. Bofællesskabet tilfører derved værdi til det lokalsamfund de er en del af og kan samtidig også bidrage til en større mangfoldighed i beboersammensætningen.

Derudover kan bofællesskaber bidrage til nyt liv i eksisterende tomme og funktionstømte bygninger, som f.eks. nedlagte skoler, fabrikker eller tomme landbrugsbygninger, der ved en eventuel ombygning kan udgøre en god ramme for det pågældende bofællesskab.

Bofællesskaber i Danmark

BUILD – institut for Byggeri, By & Miljø på Aalborg Universitet har med støtte fra Realdania i 2021 kortlagt danske bofællesskaber i samarbejde med Bofællesskab.dk. Kortlægningen viser blandt andet, hvilke typer af bofællesskaber der findes, hvor bofællesskaberne ligger, hvem der bor i bofællesskaberne m.v.

Nogle bofællesskaber er opført som nybyggeri, hvor andre er etableret i eksisterende etageejendomme eller i omdannede eller funktionstømte bygninger. Nogle bofællesskaber er målrettet særlige beboergrupper som f.eks. børnefamilier eller seniorer, mens andre bofællesskaber er bygget op omkring et særligt fællesskab, eksempelvis et fælles ønske om en mere bæredygtig livsstil.

Bofællesskaber kan både etableres som almene lejeboliger, private lejeboliger, andelsboliger, ejerboliger eller med blandede ejerformer. I 2021 udgjorde 44 % almene boliger, 25 % andelsboliger, 14 % ejerboliger, 8 % private lejeboliger og 9 % bofællesskaber var opført med blandede ejerformer.

Der findes derved mange forskellige typer af bofællesskaber, hvilket både kan ses i forhold til de forskellige ejerformer, som bofællesskaber kan etableres som, den geografisk spredning, antallet af boliger i bofællesskabet, den fysiske indretning, beboersammensætningen og værdierne for det enkelte bofælleskab.

Nedenstående er definitionen på (forskellen) mellem et Alment bofællesskab og et Seniorbofællesskab.

Forskellen er, at ”alment” beskriver boligens organisationsform, mens ”senior” beskriver, hvem bofællesskabet er beregnet til. Et bofællesskab kan derfor være både alment og et seniorbofællesskab.

Begreb	Definition
Alment bofællesskab	Et bofællesskab etableret som almene boliger i en almen boligorganisation. Det kan være målrettet eksempelvis familier, seniorer eller andre beboergrupper.
Seniorbofællesskab	Et bofællesskab målrettet seniorer, med boliger og fællesfaciliteter, der danner ramme om socialt samvær og fælles aktiviteter. Det kan organiseres som almene lejeboliger, private lejeboliger, andelsboliger eller ejerboliger.

Begreberne er altså ikke to modsætninger, men beskriver forskellige sider af bofællesskabet. Social- og Boligstyrelsen

Hvis man med ”alment” mener et almindeligt, aldersblandet bofællesskab, er forskellen i stedet målgruppen: Et aldersblandet bofællesskab rummer forskellige generationer og familietyper, mens et seniorbofællesskab er målrettet mennesker i den senere del af livet. Social- og Boligstyrelsen, som i øvrigt også er et rigtig godt sted at få et samlet overblik over undersøgelses resultater.

Forskellige uddrag fra studier foretaget omkring familiebofællesskaber

Ud fra en undersøgelse, gennemført af Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) for Social og Boligstyrelsen i perioden december 2023 - april 2024, kan vi bl.a. se følgende resultater:

Undersøgelsens hovedresultater er:

Bofællesskaber er en socialt forpligtende boform.

Bofællesskaberne er en særlig boform, der kræver at beboerne ønsker at engagere sig socialt samt at man som beboer køber ind på et særligt, lokalt defineret koncept og værdigrundlag. Det kan have som implikation, at boligsocial anvisning af beboere, som ikke har ressourcer til eller særlig motivation for at engagere sig i en gensidigt forpligtende boform, kan udgøre en udfordring for boformen som fællesskabsorienteret boligkoncept.

Bofællesskaber er et boligkoncept, der hviler på lokal selvbestemmelse.

For at vedligeholde et velfungerende fællesskab har mange bofællesskaber udstrakt medbestemmelse på, hvem der tilbydes en bolig ifm. genudlejning. Det kan have som implikation, at forudsætningerne for at anvise boligsocialt til et bofællesskab er vanskelige sammenlignet med til andre boligtyper, idet hensyn til en vis grad af beboerindflydelse på beboersammensætningen vejer tungere.

Bemærkning: De følgende uddrag af undersøgelsen er taget med for at vi forstår situationen omkring kommunernes ønsker og muligheder for at kunne anvise en bolig hos fællesskabene.

Forventede behov og ønsker blandt borgere, som kommunen anviser en bolig.

De medarbejdere, der arbejder med boligsocial anvisning i kommuner og boligorganisationer, vurderer generelt ikke, at borgere på de boligsociale ventelister ønsker eller magter at indgå i et forpligtende fællesskab. De fleste vurderes at have brug for en lille, billig lejlighed, hvor de har mulighed for at komme på fode. De karakteristika, der forbindes med målgrupperne for boligsocial anvisning, anses således generelt som svært forenelige med den fællesskabsorienterede boform, bofællesskaberne er.

Der er få boliger og lav beboerudskiftning.

De almene familieboligbofællesskaber udgør en meget begrænset andel af den samlede almene boligmasse (mindre end 0,5 pct.). Dertilkommer at beboerudskiftningen i bofællesskaberne vurderes at være relativt lav. Det betyder, at der går lang tid imellem, at der kan anvises til bofællesskaberne og kommunerne derfor ikke opbygger erfaringer med, hvordan sådanne anvisninger kan håndteres, jf. bofællesskaberne som en særlig boform.

Kommuner undlader at benytte anvisningsretten.

Undersøgelsen peger på, at kommunerne enten formelt eller uformelt afstår fra at udnytte deres anvisningsret. I nogle bofællesskaber er der indgået udlejningsaftaler mellem boligselskaber og kommune, der friholder de almene bofællesskaber for boligsocial anvisning mod kompenserende anvisning i andre almene afdelinger. I andre tilfælde får kommunen tilbudt ledige lejemål på linje med andre almene lejemål men afstår de facto fra at udnytte anvisningsretten som følge af ovenfor beskrevne barrierer.

Bemærkning: Vi ved ikke om Kogtvedsund har indgået en sådan aftale med Svendborg Kommune - men vi tænker at huslejeniveauet er så højt at dette i sig selv gør det svært at anvise.

Huslejen i almene familieboligbofællesskaber matcher ikke målgruppens betalingsevne.

En af årsagerne, undersøgelsen peger på, er at huslejeniveauet i mange tilfælde er relativt højt i almene bofællesskaber set i forhold til betalingsevnen hos borgere på boligsociale ventelister. Dermed kan det generelle grundlag for at anvise boligsocialt til almene bofællesskaber være udfordret, idet anviste borgere skal have mulighed for at kunne betale huslejen.

Målgruppens demografi matcher ikke (senior)bofællesskaberne.

En anden årsag, undersøgelsen peger på, er at de almene familieboligbofællesskaber overvejende er seniorbofællesskaber (83 pct.), som typisk er forbeholdt 55+ årige uden hjemmeboende børn. Det kan udgøre en barriere for anvisning til bofællesskaberne, da de fleste borgere med

behov for boligsocial anvisning er enlige under 50 år, i nogle tilfælde med børn.

Retur til Seniorliv