Restaurant anmeldelser
Restauranter - Anmeldelser
Hvor går jeg hen, når jeg går ud?
Som pensionist skal man vælge sine udskejelser med omhu. Ikke fordi tiden er knap – men fordi pengene, appetitten og fordøjelsen skal kunne følge med. Når vi en sjælden gang bevæger os væk fra egne kødgryder og begiver os ud i restaurationslivets risikofyldte verden, forventer vi derfor at få noget for pengene. Maden skal være lækker, vinen drikkelig, betjeningen opmærksom – og kaffen helst varm allerede ved første servering.
Heldigvis råder Kogtvedsund Nyhedsmagasin over ikke færre end to højt specialiserede anmeldere: én, der har viet sit liv til vinens mysterier, og én, der med stor alvor vurderer mad, betjening, portionsstørrelser og stedets generelle evne til at få gæsterne til at føle sig velkomne.
Missionen
Anmeldernes mission er at gå ud, så andre ikke behøver at gøre det uden en vis forhåndsviden. De smager, vurderer og observerer – og udsætter om nødvendigt både smagsløg, lever og tålmodighed for betydelige belastninger.
Alt sammen for at hjælpe læserne med at få den bedst mulige oplevelse for pengene.
Visionen
Visionen er enkel: Ingen beboer på Kogtvedsund bør betale 148 kroner for en lunken caféburger uden først at være blevet advaret.
På længere sigt håber vores anmeldere at kunne påvirke den lokale restaurationsbranche i en retning, hvor sovsen er varm, kartoflerne møre, vinglassene ordentligt fyldte – og hvor udtrykket “det kommer lige om et øjeblik” faktisk betyder inden for samme døgn.
Kan anmeldelserne være påvirkede?
Nogle påstår, at vores anmeldere er fiktive. Det skal de naturligvis have lov til at mene. Andre antyder, at bedømmelserne kan være påvirket af anmelderens dagsform, personlige præferencer, venskaber, størrelsen på portionerne, sponsorater eller en diskret ekstra flaske fra husets side.
Til det kan vi kun sige, at vores anmeldelser dermed ligner dem, man kender fra den virkelige verden.
Vi tilstræber naturligvis fuld journalistisk uafhængighed. Men skulle en restauratør insistere på at servere gratis vin, ekstra dessert eller avec til kaffen, vil vores anmeldere håndtere situationen med den fornødne professionalisme.
Anmeldernes tilgængelighed
Vores anmeldere står som udgangspunkt til rådighed, når der er udsigt til god mad, interessante vine og rimelige parkeringsforhold. Invitationer, tips og forslag til steder, der fortjener et besøg, modtages gerne. Der kan dog forekomme længere svartid efter omfattende vinsmagninger, ligesom anmeldelser af meget store menuer kan kræve en kort restitutionsperiode.
Kogtvedsund-stjernerne
Én gang om året uddeler Kogtvedsund Nyhedsmagasin de eftertragtede Kogtvedsund-stjerner til særligt udvalgte spisesteder og vinoplevelser.
Til prisuddelingen inviteres kandidater, beboere, pressen, TV og andre medier, som måtte være i nærheden eller komme til at trykke på det forkerte link. Om stjernerne får betydning for dansk gastronomi, ved vi endnu ikke. Men vi forventer en festlig aften, højt humør og en vis nervøsitet blandt de nominerede.

Vi tager gerne én bid mere - og et glas ekstra - alene for din skyld!