De forsvundne underhylere
Opdateret: 21. okt.
Kære Brevkasse Gurli,
Jeg skriver til dig i dyb frustration og netundertrøje. Jeg flyttede ind i vores ellers vidunderlige seniorbofællesskab for et par år siden for at få mere fællesskab. Men nu er fællesskabet kommet lidt for tæt på – eller rettere sagt, mine underhylere er kommet på afveje.
Jeg har indtil nu ladet mit vasketøj tørre på tørresnor på min lille terrasse. Men tre gange i denne måned har jeg kunne finde mine klassiske, hvide bomuldsunderbukser (størrelse XL) hænge til tørre på den fælles terrasse, men med en andens navnemærke syet i! Jeg er ikke i tvivl om hvem vi har med at gøre - der er ikke så mange af det navn her på matriklen.
Vedkommende påstår, det er tale om en uskyldig fejl, men jeg så vedkommende i går gå mod affaldscontaineren i et par bukser, der sad mistænkeligt stramt.
Hvordan konfronterer jeg en undertøjstyv uden at ødelægge den gode stemning til næste fællesspisning, hvor der i øvrigt står chili con carne på menuen?
Venlig hilsen,
Den bukseløse
Kære Bukseløse
Tre gange på én måned? Det er ikke en uskyldig fejl. Det er en abonnementsordning, du ikke har tilmeldt dig.
Du skal dog ikke begynde med en offentlig anklage ved fællesspisningen. Sig i stedet stille og roligt til vedkommende: »Mine hvide XL-underbukser har fået dit navn syet i. Jeg vil gerne have dem tilbage, og fremover må du nøjes med dit eget vasketøj.« Mere behøver du faktisk ikke sige. Bevisførelsen hænger allerede på fællesterrassen.
Hvis de igen skifter ejer, foreslår jeg, at du skriver dit navn med store bogstaver i linningen. Skulle det heller ikke hjælpe, må bestyrelsen indkalde til sit første møde om organiseret underbuksomfordeling.
Det bliver et referat, ingen frivilligt melder sig til at skrive.
Og til næste fællesspisning: Lad være med at undersøge, om naboens bukser stadig sidder stramt. Chili con carne giver rigeligt at bekymre sig om i den afdeling.
Med venlig hilsen
Gurli »hold fingrene fra andres undertøj« Johansen
Kommentarer