Kære Gurli Johansen Jeg flyttede ind i vores seniorbofællesskab som single for et år siden. Det er hyggeligt, men jeg føler mig som det vilde bytte i en safari-park. Hver gang jeg sætter mig i fællesstuen, dukker der tre forskellige damer op med "ekstra overskydende kage" eller en computer, de "lige har brug for en stærk mand til at genstarte". Sidste uge blev jeg inviteret til tre forskellige strikkeklubber, selvom jeg er farveblind og hader uld. Hvordan bevarer jeg min stat

Kære Gurli Johansen Vi har fået et luksusproblem. Tre herrer i fællesskabet har anskaffet sig identiske, topmoderne elscootere. Det startede uskyldigt, men nu har de installeret fartstriber, bakspejle med terninger og dyster om, hvem der kan nå først ned til fællesspisningen. I går lavede "Kurt med kasketten" et ulovligt overhalingsmanøvre lige foran suppeterrinen. Hvad siger du Gurli, skal vi indføre fartbump i gangene, eller må vi bare acceptere, at bofællesskabet har fået

Kære Gurli Johansen Jeg bor i et ellers skønt seniorbofællesskab, men nu er der kold luft i fælleshuset. Konflikten bunder i kaffestyrken. Vi er to lejre: "Gammel-Dansk-lejren" (os, der vil have kaffe, man kan rejse en ske i) og "Café-Latte-generationen" (de yngre seniorer, der taler om 'bønner med noter af citrus'). Sidste tirsdag kom Preben (ikke hans rigtige navn - men vi kender den hos redaktionen) til at dosere syv strøgne skefulde i stedet for toppede, og det udløste en

Kære Gurli Jeg har boet her i dette vidunderligere seniorbofællesskab i snart 3 år og elsker freden. Eller, jeg elskede freden, indtil Preben (ikke hans rigtrige navn) på 78 fik tunet sin el-scooter. Han ræser rundt på fællesgangene med noget, der ligner 25 km/t, mens han dytter og råber "Bane!" efter os, der går med rollator. Værre endnu: Min veninde gyser, hver gang han kører forbi, men jeg tror faktisk, hun er hemmeligt forelsket i ham. Hun har i hvert fald pludselig mege

Kære Brevkasse, Hjælp! Der er kold krig i vores fælles orangeri. I foråret aftalte vi i "Grønne Fingre-udvalget", at vi skulle deles om pladsen. Men hende fra stuen har fuldstændig ignoreret reglerne. Hendes økologiske, vildtvoksende cherrytomater har invaderet mine prisvindende dahliaer, og hun har nu besat to ekstra hylder med noget, hun kalder "biodynamisk kompost", som ærlig talt lugter af gammel gummistøvle. Når jeg nævner det, tilbyder hun mig bare en kop urtete og sige

Kære Brevkasse Gurli, Jeg skriver til dig i dyb frustration og netundertrøje. Jeg flyttede ind i vores ellers vidunderlige seniorbofællesskab for et par år siden for at få mere fællesskab. Men nu er fællesskabet kommet lidt for tæt på – eller rettere sagt, mine underhylere er kommet på afveje. Jeg har indtil nu ladet mit vasketøj tørre på tørresnor på min lille terrasse. Men tre gange i denne måned har jeg kunne finde mine klassiske, hvide bomuldsunderbukser (størrelse XL) h

Kære Gurli Jeg hedder Bo (ikke hans rigtige navn, som redaktionen er bekendt med). Jeg er 32 år og har netop afsluttet mit seneste studie på universitetet. Mit problem er min mor. Eller rettere: Hun forstår mig ikke. Jeg skriver til dig fordi jeg har læst mange af dine svar i "Ugebrevet" og tror at du vil kunne forstå mig og give mig et godt og behageligt råd. Min situation er den at jeg stadig bor hjemme og har ingen kæreste, men ellers synes jeg, at mit liv fungerer glimren