Kaffekrigen

Opdateret: 21. okt.
Kære Gurli Johansen
Jeg bor i et ellers skønt seniorbofællesskab, men nu er der kold luft i fælleshuset. Konflikten bunder i kaffestyrken. Vi er to lejre: "Gammel-Dansk-lejren" (os, der vil have kaffe, man kan rejse en ske i) og "Café-Latte-generationen" (de yngre seniorer, der taler om 'bønner med noter af citrus').
Sidste tirsdag kom Preben (ikke hans rigtige navn - men vi kender den hos redaktionen) til at dosere syv strøgne skefulde i stedet for toppede, og det udløste en tre timer lang generalforsamling om "mangel på respekt for fællesområdets sensoriske oplevelser". Hvordan finder vi en mellemvej, før det ender i decideret kaffekrig?
Venlig hilsen, Den Koffein-afhængige

Svar:
Kære Koffein-afhængige. Det handler sjældent om kaffen, men om principper! Hvis I splitter bofællesskabet ad over en tynd kande, vinder ingen. Mit råd er strategisk militær opdeling: Indfør to kaffemaskiner. Maskine A døbes "Tjære og Tradition", og Maskine B døbes "Det Urbaniserede Hipsterhjørne". Så kan Preben (ikke hans rigtige navn men...) trygt overdosere i fred, mens de unge seniorer kan skumme mælk til den lyse morgen.


Kommentarer